Brian Esbensen kursus


LP kursus med nørderi for alle

Jeg har inviteret Brian Esbensen til at komme og holde kursus.

Vi får snart et nyt reglement i LP, og tanken er at vi skal gå i dybden med de nye øvelser og have fokus på den røde tråd op igennem programmerne. Hvad skal der lægges vægt på fremover? Spiller bedømmelserne til VM på nogen måde ind? Er der en ny stil på vej? Hvad har ændret sig og hvad vil man gerne se?

Detaljer og præcision går aldrig af mode, og med nye øvelser på vej er der masser at tage fat på. Fælles for det hele er selvfølgelig, at det skal være spændende og sjovt.

Vi kommer omkring de betragtninger, oplevelser og frustrationer som vi møder ude på banerne og bl.a til VM, og den inspiration det giver til videre træning. Uanset niveau og udfordringer, så har Brian værktøjer der kan hjælpe dig videre.

Brian har trænet hund siden han var 15 år, og har i 12 år afholdt diverse kurser for hundefører på alle niveauer og så er han LP dommer.

Der er plads til 8 deltagere med hund på kurset, og observatører er meget velkomne. Kurset henvender sig til alle der er interesserede i LP, også til dommere og prøveledere.

DATO:
30-31/10

TID:
09:00 – 17:00

PRIS:
Deltager kr. 2200,- KLIK HER FOR TILMELDING
Observatør pr. dag kr. 300,- KLIK HER FOR TILMELDING

Træningen foregår på træningspladsen Bilsbækvej 138, Odder (se billede og kort under fanen ‘Træningspladsen‘)